Spring til hovedindhold

IT-sikkerhed

Hvad er MD5?

MD5 var i årevis verdens mest brugte hash-algoritme, men har været brudt siden 2004. Se hvad den stadig må bruges til, og hvad der skal erstatte den.

Kort sagt

MD5 er en kryptografisk hash-algoritme fra 1992, der beregner et 128-bit fingeraftryk af vilkårlige data, og som i mange år var verdens mest udbredte.

I dag er MD5 brudt: siden 2004 har forskere kunnet konstruere kollisioner, altså to forskellige filer med samme MD5-hash, og angrebet er så billigt, at det kan udføres på almindelig hardware. Konsekvensen er, at MD5 ikke må bruges til noget sikkerhedsbærende, hverken digitale signaturer, certifikater eller opbevaring af passwords, hvilket Flame-malwarens forfalskede Microsoft-certifikat demonstrerede i praksis i 2012.

Til rene fejlkontrolformål uden angriber i trusselsbilledet, som at opdage transmissionsfejl i en download, er MD5 stadig harmløs, men moderne alternativer som SHA-256 koster intet ekstra. Finder man MD5 i certifikater eller systemer i dag, er det et fund, der skal udbedres. MI Support IT fanger den slags i sikkerhedsgennemgange hos danske virksomheder.

Tilbage til ordbogen

Hvad er MD5?

MD5 (Message Digest 5) er en hash-algoritme designet af kryptografen Ron Rivest i 1992. Den tager vilkårlige data og beregner et 128-bit fingeraftryk: de velkendte 32 hexadecimale tegn, man stadig ser ved siden af download-links. I 1990'erne og 00'erne var MD5 alle vegne: i certifikater, signaturer, password-databaser og integritetskontrol.

Den tid er forbi, og det er vigtigt at forstå hvorfor, for MD5 dukker stadig op i ældre systemer, hjemmestrikkede integrationer og gamle vaner.

Hvorfor er MD5 usikker?

En sikker hash-algoritme skal være kollisionsresistent: Det må i praksis være umuligt at finde to forskellige input med samme hash. Netop dén egenskab er brudt i MD5. I 2004 viste den kinesiske forsker Xiaoyun Wang og kolleger de første praktiske kollisioner, og angrebene er siden forfinet, så kollisioner i dag kan konstrueres på sekunder på almindelig hardware.

Konsekvensen er alvorlig dér, hvor hashet bærer tillid: Kan en angriber lave to filer med samme hash (en uskyldig og en ondsindet), kan en digital signatur på den ene genbruges på den anden. Det er ikke teori: Flame-malwaren fra 2012 udnyttede en MD5-kollision til at forfalske et Microsoft-certifikat og udgive sig for legitim Windows-opdatering. Certifikatverdenen forbød derfor MD5 (og senere SHA-1) for år tilbage; NIST og alle relevante standarder peger i dag på SHA-2/SHA-3-familien.

Hvad må MD5 stadig bruges til?

Kun opgaver uden en angriber i trusselsbilledet: at opdage tilfældige transmissionsfejl, deduplikere filer internt eller fordele data i hash-tabeller. Her er kollisionsangreb irrelevante, og MD5 er harmløs, men da SHA-256 i praksis er lige så hurtig, er der sjældent grund til at vælge det brudte i nyt design.

To steder er MD5 derimod en rød lampe: passwords (MD5 er lynhurtig og derfor perfekt for password-crackere: brug Argon2 eller bcrypt) og alt certifikat- og signaturbårent. Finder en sårbarhedsscanning eller penetrationstest MD5 i jeres certifikater, VPN-konfigurationer eller applikationer, skal det udbedres. Det signalerer typisk også, at systemet ikke er vedligeholdt længe.

Sådan hjælper MI Support IT

Vores IT-sikkerhedstjek fanger forældet kryptografi som MD5 og SHA-1 i certifikater, systemer og konfigurationer, og vi står for udskiftningen via PKI-management og løbende hærdning som del af jeres IT-sikkerhed. Kontakt os, hvis jeres miljø ikke har fået et kryptografisk eftersyn i et par år.

Skal vi tage en snak om din virksomhed og jeres behov?

Rigtige mennesker taler til rigtige mennesker. Vi vender tilbage samme dag.