Spring til hovedindhold

IT-sikkerhed

Hvad er RSA?

RSA er verdens mest kendte asymmetriske krypteringsalgoritme og har beskyttet internettet i årtier. Se hvordan den virker, og hvorfor den udfases.

Kort sagt

RSA er den mest kendte asymmetriske krypteringsalgoritme, opkaldt efter Rivest, Shamir og Adleman, der publicerede den i 1977.

Sikkerheden bygger på, at det er let at gange to enorme primtal sammen, men i praksis umuligt at faktorisere resultatet tilbage, og på det fundament kan RSA både kryptere data til ejeren af en offentlig nøgle og skabe digitale signaturer med den private. RSA har båret internettets sikkerhed i årtier og bruges stadig bredt i TLS-certifikater, signaturer og ældre systemer, typisk med nøgler på 2048 eller 3072 bit.

Algoritmen er dog på vej ned ad bakke: elliptiske kurver giver samme sikkerhed med langt kortere nøgler, og kvantecomputere vil med Shors algoritme en dag kunne bryde RSA helt. Derfor peger fremtiden på de kvanteresistente NIST-standarder, og migreringen er allerede i gang. MI Support IT styrer kunders certifikater og nøgler gennem overgangen.

Tilbage til ordbogen

Hvad er RSA?

RSA er verdens mest kendte asymmetriske krypteringsalgoritme, opkaldt efter sine ophavsmænd Ron Rivest, Adi Shamir og Leonard Adleman, der publicerede den i 1977. Den var den første praktisk anvendelige algoritme, der kunne både kryptere og signere med samme nøglepar, og den har båret en stor del af internettets sikkerhed lige siden.

Matematikken i én sætning

RSA's sikkerhed hviler på en asymmetri i regnearbejde: Det er trivielt at gange to enorme primtal sammen, men i praksis umuligt at køre processen baglæns og faktorisere resultatet tilbage til de to primtal. Den offentlige nøgle bygger på produktet; den private på primtallene. Så længe faktorisering er uoverkommelig, er den private nøgle sikker. Deraf følger også nøglestørrelserne: RSA-nøgler skal være store (i dag er 2048 bit minimum og 3072/4096 bit almindeligt), hvor moderne elliptisk kurve-kryptografi klarer samme sikkerhedsniveau med nøgler på få hundrede bit.

Hvad bruges RSA til?

To ting, begge overalt i praksis:

  • Kryptering/nøgletransport: Data (typisk en symmetrisk sessionsnøgle) krypteres med modtagerens offentlige nøgle. I moderne TLS er denne rolle dog overtaget af Diffie-Hellman-baseret nøgleudveksling, der giver forward secrecy.
  • Digitale signaturer: Ejeren signerer med sin private nøgle; alle kan verificere med den offentlige. Det er stadig RSA, der ligger bag en meget stor del af verdens TLS-certifikater, code signing og dokumentsignaturer.

Fordi RSA er langsom, krypterer den aldrig selve datamængderne. Den håndterer nøgler og signaturer, mens AES tager det tunge løft.

RSA's fremtid: udfasning i to tempi

RSA presses fra to sider. På kort sigt af elliptiske kurver (ECC), der er hurtigere og giver kortere nøgler og certifikater. Mange nye systemer vælger ECC som standard. På længere sigt af kvantecomputere: Shors algoritme kan faktorisere effektivt på en stor kvantemaskine, og dermed falder RSA helt, uanset nøglestørrelse. Svaret er de kvanteresistente NIST-standarder (ML-KEM og ML-DSA), som allerede rulles ud i hybrid-opsætninger; se kvantekryptografi og truslen harvest now, decrypt later. EU's køreplan sætter 2030 som frist for kritisk infrastruktur, så udfasningen af RSA er ikke længere teoretisk. Den er et planlægningsspørgsmål.

Sådan hjælper MI Support IT

Vi har overblikket over, hvor RSA lever i jeres miljø (certifikater, VPN, signaturer og integrationer) via PKI-management, og vi planlægger udskiftningen i takt med standarder og leverandører, som del af jeres IT-sikkerhed. Hent også e-bogen PKI og HSM i praksis, eller kontakt os direkte.

Skal vi tage en snak om din virksomhed og jeres behov?

Rigtige mennesker taler til rigtige mennesker. Vi vender tilbage samme dag.